Flydebeton – et godt alternativ til traditionel færdigbeton

Flydebeton også kendt under navne som vibreringsfri – vibreringslet – Lavabeton – SCC beton anvendes med fordel ved støbning af gulve og vægge, da udstøbningen er mindre arbejdskrævende end traditionel færdigbeton.
Flydebeton er selvkomprimerende, hvilket vil sige at den ikke må bearbejdes mekanisk – en let bearbejdning af overfladen er nok til at sikre komprimering og afretning af betonen. Bearbejdningen kan med fordel ske med “jutter” og rager, begge dele kan gratis lånes hos os når du bestillinger flydebeton, husk blot at nævne det når du bestille flydebetonen.

Hvis den udlagte flydebeton skal efterbehandles for at opnå en helt glat overflade, anbefaler vi, at man sliber den udlagte hærdede flydebeton. Som udgangspunkt kan vi ikke anbefale glitning, da det er meget problematisk at ramme det rigtige tidspunkt. Overfladen kan se helt klar ud, men den underliggende beton kan stadigvæk være for svag/blød til at klare en glitning, hvorved man skader eller ødelægger betonen. Professionelle firmaer specialiseret i glitning kan dog udføre en glitning af flydebeton

Effektivitet i arbejdet

Flydebetonens nemmere udlægning og afretning gør, at støbningen kan forløbe hurtigt og effektivt med et minimum af mandetimeforbrug. Betonens støbehøjde kan styres ved hjælp af lasernivelleringsapparat, hvorfor det normalt ikke er nødvendigt at udlægge ledere.

Arbejdsmiljø

Da flydebeton udstøbes lettere end traditionel færdigbeton, opnås en nem og meget lidt arbejdskrævende udlægning. Der må ikke anvendes stav- eller bjælkevibrator ved udlægningen, hvilket betyder et væsentligt reduceret støjniveau på byggepladsen.

Kvalitet

Flydebetonens egenskaber er forbedret i forhold til traditionel færdigbeton. Det sikrer en forbedret omstøbning af tæt armering og god udfyldning ved hjørner og kanter.
Flydebetonens egenskaber reducerer faren for stenreder og andre udstøbningsfejl i betonen. Flydebeton kan leveres i henhold til EN206-1 & DS2426 og opfylder således de samme kvalitetskrav som traditionel færdigbeton.
 

Flydebeton – hvad kan gå galt?

Flydebeton, lavabeton, vibreringsfri beton, kært barn har mange navne, men alle dækker over en selvkompakterende beton – SCC-beton. Vi har nu i flere år lavet flydebeton i Danmark, mange projekter er gået godt, andre er ikke endt helt som forventet. I det følgende vil vi forsøge at afdække nogle af de problemer vi har oplevet med flydebetoner.

Hvor er en flydebeton egnet og ikke egnet?

Plus:

  • Bolig og institutionsbyggeriet.
  • Gulve uden specielle krav til planhed.

Minus:

  • Gulve med krav til planhed – flydebeton er ikke selvnivellerende, den kræver samme omhu at udlægge som en traditionel beton.
  • Gulve med fald/hældning – flydebetonens egenskaber gør det svært at lave fald og hældning, det kan dog i begrænset omfang lade sig gøre.

 

Forventninger til flydebeton

Teknologien bag flydebetonen er et højt indhold af cement og flyveaske (smøremiddel), et relativt højt luftindhold (glidemiddel) og endelig tilsættes superplastificering (bæremiddel). Det er en svær balancegang, at producere en flydebeton, og alle i branchen har haft problemer fra tid til anden, men med de nyeste superplastificeringer og den store erfaring vi efterhånden har opnået, kan vi fra betonværkets side undgå de fleste problemer.

Planhed

Den største myte omkring flydebeton. Den er ikke selvnivellerende. Der skal bruges udstyr til at styre højden med og for at lave en plan overflade. Vores erfaring – Brug af laser udstyr er den bedste løsning, man kan også spænde snore ud, eller sætte søm i bestemt højde, men under alle omstændigheder skal udlægning styres.

Juntning

Flydebetonen adskiller sig fra den traditionelle færdigbeton, ved at man ikke bruger vibrator til udlægningen og afretningen sker ved hjælp af en rager og en såkaldt junter (pvc rør på kosteskaft). Det der rent teknisk sker ved juntningen er at man tvinger et tyndt lag cement op i overfladen og hermed lukker betonen, her kan man blive fristet til at junte ekstra hårdt eller flere gange for at få en pænere overflade, en sådan behandling vil resultere i at, det tynde cement lag bliver for tyk og bliver et slammet lag som i sig selv ingen styrke har og vil afskalle kort tid efter hærdningen. Vores erfaring – junt overfladen let i nord-syd retning, vent til betonen har ”boblet” af, junt herefter let i øst-vest retning.

Glitning

En flydebeton er meget svær at glitte, det tynde cementlag i toppen snyder, da den hærder hurtigere op end betonen under cementlaget, den vil stadigvæk være blød og endnu ikke hærdet. Hvis glitningen påbegyndes sker der det, at luften begynder at stige til toppen, her møder den det hærdede toplag og kan ikke komme igennem, luften hober sig op lige under toppen, og medfører afskalling. Vores erfaringer – Glit aldrig en flydebeton.

Slibning

Slibning har flere fordele når vi taler om flydebetoner, slibning fjerner det tynde cement lag og vi kommer ned til den ”sunde” beton. Der sker en bedre udtørring af flydebetonen efter slibningen. Man skal dog være opmærksom på at en slebet overflade ser anderledes ud end en glittet/pudset overflade. Vores erfaring – Slibning er en god måde til efterbehandling af flydebeton.

Luft huller

Som nævnt skal der en relativ højt luftindhold i en flydebeton for at få den til at flyde, derfor vil der altid være små ”nåle” huller i overfladen det kan vi ikke undgå. Men vi kan reducere dem, junt flydebetonen let første gang, lad flydebetonen ”boble af” og junt herefter overfladen let anden gang. Skal betonen slibes fjerner man dog det pæne lukkede cement lag. Vores erfaring – lufthullerne kan ikke undgås.

Regnvejr og frit vand

Udlægning af flydebeton i regnvejr giver problemer, man kommer til at junte vand ned i flydebetonen og regnvandet trænger ned og udvasker cementen, begge dele vil give afskalling af de øverste millimeter, vi ser også at overfladen kan have små fordybninger efter et regnskyl. Frit vand på f.eks. isoleringen er også et problem vi skal forholde os til, når flydebetonen kommer i kontakt med det frie vand skubbes det og danner et slammet skumlag, dette lag vil til sidst komme op til overfladen, og skal straks fjernes. Vores erfaring – undgå at udlægge flydebeton i regnvejr, afdæk flydebetonen straks efter udlægningen, fjern om muligt overflade vand, fjern altid slam/skumlag.

Hærdetid, plastisk svind og afdækning

Flydebetonen er længere tid om at hærde. Det skyldes at superplastificeringen binder sig til cementen, hermed skal cementen først nedbryde superplasten inden den kan starte hærde processen. Det høje indhold af cement, flyveaske, luft og flydebetonens konsistens gør flydebetonen ekstra følsom for plastisk svind, flydebetonen vil svinde en smule mere end den traditionelle færdigbeton. Samme problematik gør sig også gældende vedr. fordampning fra overfladen, hvis man ikke straks efter udlægningen afdækker flydebetonen enten med plast eller curing* vil der med stor sandsynlighed komme revner i den færdige overflade. Vores erfaring – beregn ekstra hærdetid til projektet, svindet er større end traditionel færdigbeton og husk altid at afdække flydebetonen straks efter udlægning eller påfør en curing.
*curing er som regel et voksbaseret middel der sprøjtes ud med enten en ryg eller håndsprøjte.

Formtryk

Flydebeton udvikler et større formtryk end en traditionel færdigbeton. Det er vibrationer på byggepladsen fra f.eks. store maskiner der kører rundt eller kraftig værktøj og flydebetonens sammensætning som er med til at udvikle formtrykket. Vores erfaring – forstærk forme og forskalling til flydebeton.

Opdrift

Flydebeton har en stor opdrift, det vil sige at løse materialer på f.eks. isolering har tendens til at komme op til overfladen, vi har set eksempler på at: løst leca, lette sten, varmeslanger, og hele isoleringsplader er kommet op til overfladen. Vores erfaring – fjern løse sten og løst leca, bind varmeslangerne grundigt fast, læg isoleringen tæt, læg evt. et klaplag på isoleringen.

Trillebør

Vi har set tilfælde hvor flydebetonen er blevet transporteret i trillebør til brugsstedet, her sker der ofte det, at ujævn transport og vibrationer får stenene i flydebetonen til at synke. Når man så tipper flydebetonen af, får man sten og cementslam delt op, og flydebetonen har mistet sin egenskab. Vores erfaring – brug ikke trillebør til at transportere flydebeton, er der ikke andre alternativer så husk at røre flydebetonen grundigt op inden man tipper trillebøren. Se evt. vores side om røraflæsning
 

Opsummering – Bristede forventninger?

Planhed – Flydebetonen er ikke selvnivellerende.

Afskalling – Flydebetonen har tendens til afskalling, flere faktorer spiller ind.

Glitning – Flydebetonen egner sig ikke til glitning.

Slibning – Flydebetonen egner sig til slibning, men overfalden kan ikke sidestilles med glitning.

Lufthuller – Flydebeton har et højt luftindhold, lufthuller kan ikke undgås.

Hærdetid – Flydebetonen er længere tid om at hærde.

Afdækning – Flydebetonen er ekstra følsom for svind og revner.

Formtryk – Flydebetonen udvikler et større formtryk.

Opdrift – Flydebetonen har stor opdrift.

Trillebør – Flydebetonen egner sig ikke til transport i trillebør.

Det var mange ting omkring flydebetonen, og fokus har været på de problemer vi har oplevet rundt omkring. Heldigvis oplever vi, at flydebeton gør livet lettere for slutbrugeren. Flydebeton er et godt produkt når vi husker at bruge den rigtigt og til det formål den er beregnet til.

Mere informationer om flydebeton fra SCC-konsortiet
Se også viden om SCC
Eller kontakt os