Siloxanemaling

(Beregn dit forbrug her Siloxanemaling)

Skalflex Siloxanemaling er en akryl/silikonemaling, som kendetegnes ved en god dækkeevne, flexibilitet, samt en stor vandsfvisende effekt. På trods af den vandafvisende effekt er malingen kendetegnet ved at være meget diffusionsåben.

Med denne maling opnås en enestående vedhæftning, og tillige formår malingen at beskytte mod carbonatisering i armeret beton.
 

Arbejdsanvisning

Skalflex Siloxanemaling kan anvendes på både mineralske og tidligere malede overflader og kan påføres med pensel, rulle eller sprøjte. Mineralske og let afsmittende underlag skal grundes med Multigrunder før der behandles med Skalflex Siloxanemaling. Tidligere malede overflader rengøres for snavs m.m. før der males.

Skalcem 100

(Beregn dit forbrug Skalcem 100)

Skalcem 100 er en indfarvet, fugthærdende pulvermaling på cementbasis. Skalcem 100 kan påføres en hvilken som helst mineralsk bund, såsom Leca, Gasbeton, beton, pudsede og vandskurede mure o.l. Maling og kalk skal fjernes før behandling med Skalcem 100.

Skalcem 100 er vejrbestandig og vaskbar og kræver ingen efterbehandling i en lang årrække. Skalcem 100 er vandafvisende, men tillader fugt indefra at passere. Skalcem 100 er velegnet både ude og inde.
 

Arbejdsanvisning

For at undgå for hurtig udtørring skal muren forvandes meget grundigt før arbejdet påbegyndes. Meget sugende bund kan evt. grundes med specialgrunder efter fabrikkens anvisning. Oprøring sker med ca. 6 l vand til 10 kg Skalcem 100. Oprøring sker bedst med boremaskine monteret med piskeris og påføringen bør ske med rulle, pensel eller kalkkost.

Hvis overfladen er afsmittende ved berøring efter 1-2 døgn, på grund af mangelfuld forvanding, kan der sættes gang i hærdningen ved opfugtning af overfladen med forstøvet vand.

Skalcem 100 må ikke anvendes i perioder med døgntemperaturer under 5°C. Når der arbejdes med andre farver end hvid bør der dækkes af, hvis der er udsigt til regn, da slagregn før ophærdningen er sket, kan forårsage hvide skjolder. Dette er især vigtigt ved temperaturer under 10°C, da ophærdningen her sker langsommere. Undgå at arbejde i direkte sollys. For at undgå nuanceforskelle, anvendes spande med samme produktionsnummer (se label). Den færdigoprørte blanding skal anvendes indenfor 1-2 timer.

 

Blanding:

Skalcem 100 tilsættes koldt vand i forholdet:

5-6 liter vand pr. 10 kg

 

 

Oprøring:

Med boremaskine påmonteret piskeris.

Blandingen skal anvendes indenfor to timer.

 

 

Forvanding:

Skalcem 100 er fugthærdende, derfor skal overfladen forvandes grundigt før arbejdet påbegyndes.

Vent nogle minutter inden påføring så vandet når at trænge ind i overfladen.

 

 

Påføring:

Det bedste resultat opnås ved brug af en syntetisk og langluvet malerrulle, men kalkkost og pensel kan også anvendes.

Husk forvanding ved evt. andenbehandling, som foretages efter 3-4 dage.

Skalflex

Gode råd når du skal vælge Skalflex

Husk altid først at undersøge facadens nuværende stand og tidligere behandling, og vælg så det relevante produkt ud fra det, det kan være at der heri ligger en begrænsning af farvemulighederne.

Kig godt og grundigt på facaden, og prøv at forstå dens udtryk, og ikke mindst dens betydning for omgivelserne.

Tag bestik af omgivelserne, kig på nabohusene, på gaden og på hele kvarteret, og vær samtidig opmærksom på, om der er særlige bestemmelser og servitutter i området.

 

Farven du vælger skal være afstemt med farven på husets tag og sokkel.

Skal du vælge ny farve til soklen, kan det være en god idé at vælge en mørkere farve end den du vælger til huset, det fremhæver den øvrige facade yderligere.

Mal eller puds altid tilbygninger og andet i samme farve som huset, dette giver et mere harmonisk og sammenhængende udseende af bygningen.

Vær forsigtig med skrappe farver på de store flader, benyt i stedet disse til at skabe effekt på træværk, gesimser, vinduesfalse og gelændre.

Har du behov for at fremhæve vinduer, gesimser eller andre bygningsdele, kan dette gøres med en kontrastfarve omkring disse.

Farver med forskellig grad af gul i passer godt ude i naturen, i byerne kan du bedre eksperimentere lidt med farverne.

 

Se produkt beskrivelser og arbejdsanvisning til venstre.

Multidæk Murmaling

(Beregn dit forbrug her Multidæk Murmaling)

Multidæk Murmaling er en nyudviklet allround facademaling med meget alsidige egenskaber.

Multidæk Murmaling er en fleksibel og særdeles diffusionsåben facademaling, hvilket betyder at muren kan ånde. Multidæk Murmaling beskytter facaden og tilfører den en smuk, elegant og kalkmat finish.

Multidæk Murmaling er yderst vand- og smudsafvisende og meget nem at rengøre. Multidæk Murmaling hæfter ved hjælp af en unik udviklet kombination af silikat og akryl, og har derfor en meget lang levetid. Multidæk Murmaling er nem at bruge og har en god dækkeevne. Multidæk Murmaling kan anvendes på både ubehandlede og tidligere malede facader. Underlaget skal være rent, fast og bæredygtigt. Multidæk Murmaling fås i 4 færdige og tidløse farver.
 

Grunder

Underlaget skal være rent, tørt og bæredygtigt. Begroninger fjernes med Skalflex Alt-Rens før behandling. Betonslam, formolie, fedt og underlag med kraftig afsmitning afrenses med Skalflex Grundrens og vand. Sugende, stærkt sugende og uens sugende underlag grundes med Skalflex Multigrunder.

Skalflex Multigrunder er en vandig alkaliefast forankringsgrunder til grunding af sugende og let smittende underlag. Skalflex Multigrunder har en god indtrængningsevne og kan anvendes både indendørs og udendørs. Skalflex Multigrunder sikrer en god vedhæftning af den efterfølgende malerbehandling.

Skalflex Multigrunder er tilsat røbestof og er meget velegnet på vandskuring, puds, beton, letbeton, porebeton, tegl og andre mineralske overflader. Skalflex Multigrunder påføres til overfladen er mættet, men skal ikke danne film.