Silikatmaling

Silikatmaling

(Beregn dit forbrug her Silikatmaling)

Skalflex Facade-Silikatmaling er et mineralsk naturprodukt. Bindemidlet er silikat (vandglas) som sikrer malingen kemisk reaktion med ethvert tørt mineralsk underlag som eksempelvis vandskuring, puds, beton, eternitplader m.m.

Den kemiske reaktion med underlaget danner en uopløselig forbindelse med det mineralske underlag, så muren er beskyttet mod syreregn og anden luftforurening. Malingen er meget diffusionsåben, hvilket medfører et sundt murværk, som kan ånde.

Skalflex Facade-Silikatmaling kan med fordel bruges indvendig, da den er fri for organiske opløsningsmidler. Samtidig medfører den alkaliske overflade et godt indeklima, da bakterier og svampe hæmmes i deres udvikling.

Køb produktet her: https://vkbeton.dk/webshop/murerartikler/skalflex/skalflex-facade-silikatmaling-5-liter/

Arbejdsanvisning

Ved farveskift og nymaling på mindre sugende underlag som beton, cementpuds og vandskuring

Grunding: Silikatmaling og Silikat-Grunder blandes i forholdet 1:1
Topstrøg: Silikatmaling tilsættes 10-15 % Silikat-Grunder
Ved opfriskning

Silikatmaling tilsættes 10-15% silikat-Grunder
Ved stærkt sugende underlag som Gasbeton, kalkholdig puds- og vandskuring

Forbehandling: Silikat-Grunder og vand blandes i forholdet 1:3
Grunding: Silikatmaling og Silikat-Grunder blandes i forholdet 1:1
Topstrøg: Silikatmaling tilsættes 15 – 20 % Silikat-Grunder
Påføres i perioder hvor temperaturen ikke kommer under 8 °C. ligesom den nymalede overflade ikke bør udsættes for regn umiddelbart efter påføring. Skalflex Silikatmaling påføres med rulle eller pensel og arbejdes godt ind i underlaget. Imellem behandlingerne skal der gå mindst 12 timer.

Silikatmaling må kun anvendes på tørre og gennemhærdede overflader. Nyopført murværk skal være mindst 2 år gammelt før påføring. Nypudset murværk skal være mindst 1 år gammelt før påføring. Tidligere kalkede overflader skal afrenses helt.

Silikatmaling og Silikat-Grunder ætser glas, keramiske klinker, metal m.m.

Grunder

Skalflex Silikat-Grunder er en farveløs grunder baseret på et dobbelt vandglaskoncentrat. Grunderen anvendes til stærkt sugende underlag samt til at fortynde Skalflex Silikatmaling, JF afsnit om påføring.

Rækkeevne 15 – 20 m2 pr. liter (fortyndet)
Tørretid 6-8 tim. v. 20 °C / 60% RF. – kan efterbehandles efter 12 tim.
Fortynding 1 del Silikat-Grunder til 3 dele vand
Sikkerhedsregler 93 00-4
Arbejdstemperatur Min. + 8 °C., max. + 25 °C. max. 85% RF
Påføring Pensel
Rengøring Vand
Nuancer Farveløs
Emballage 2, 5 og 10 liter
Bemærk Ætser glas, keramiske klinker, metal m.m.